Anne Birgitte Gammeljord
BestyrelsesformandAnne Birgitte Gammeljord er formand for BrightHorses Institute og bidrager med en kombination af juridisk ekspertise, ledelseserfaring og et mangeårigt engagement i hestevelfærd.
Hun er cand.jur. fra Københavns Universitet og arbejder som advokat med møderet for Højesteret. Hun har desuden haft en række tillidshverv i advokatstanden, herunder otte år som medlem af Advokatnævnet, medlem af Advokatrådet fra 2003 til 2009 og præsident for The Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE) i 2009. Siden 2017 har hun været medlem af Executive Committee i European Law Institute (ELI).
Ved siden af sin juridiske karriere har Anne Birgitte gennem hele livet været engageret i heste. Hun har været aktiv rytter og har fortsat rideheste i familien. Hun har været formand igennem en årrække for disciplinærudvalget i Dansk Ride Forbund.
Som formand for BrightHorses Institute arbejder Anne Birgitte for at fremme en ansvarlig og evidensbaseret udvikling af hestesektoren, hvor hestens velfærd, trivsel og integritet er grundlæggende værdier. Hendes erfaring med ledelse, governance og internationalt samarbejde bidrager til at styrke instituttets arbejde med forskning, formidling og udvikling af løsninger, der gavner både heste og mennesker.