Check din hest for mundsår
Sådan checker du din hest for mundsår efter brug af bid
Det er en god rutine at kontrollere din hest mund før og efter brug af bid. Et mundtjek tager kun få minutter og kan hjælpe dig med at opdage begyndende rødme og sår, før de udvikler sig.
1. Se på mundvigene
Stil dig ved siden af hesten og kig på huden i et bredt område omkring begge mundvige.
Huden skal være hel og uden tegn på:
rødme
slid/afskalning
hævelse
sår
andre former for irritation
Se på huden omkring mundvigene i højre og venstre side.
2. Kig på indersiden af mundvigene
Hvis det er nødvendigt, så bed en hjælper lægge en hånd over hesten næseryg (den øvre del med knogleunderlag), så hovedet holdes roligt.
Stå foran hesten, hvor du vender mod hestens hoved. Ved undersøgelse af hestens højre mundvig stiller du dig skråt udfor hestens højre side.
Placer yderste del af tommelfingeren i mundvigen ved underlæbens begyndelse – det sted, hvor biddet normalt ligger, og hvor man beder hesten om at åbne munden ved pålægning af trense. Før tommelfingerenforsigtigt ind på indersiden af læben, og vip læben let udad, så du både kan se ydersiden (hudflade) og indersiden (slimhindeflade).
De fleste skader efter brug af bid sidder på indersiden af mundvigen, så det er vigtigt at se området ordentligt. Vær opmærksom på at hestens læbe er op til flere centimeter bred, når indersiden tjekkes.
Udvendige og indvendige mundvig er synlig. Der er et tydeligt mundsår på indvendige side (se pil).
3. Undersøg laden
Hestens lade er det tandløse område på underkæbend, mellem fortænder og kindtænder, hvor biddet er placeret, hvis hesten har trense på.
Laden undersøges ved at føre tommelfingeren langsomt ned langs mundvigen, mens læben fortsat holdes let ud. På den måde bliver laden synlig -det tandløse område af underkæben, hvor biddet hviler.
Se efter hele vejen langs laden, om der er sår eller andre skader.
Nogle heste åbner munden let ved undersøgelsen. Det kan gøre det lettere at se laden, fordi tungen løfter sig fra området.
Hesten lade er markeret med en rød linie
4. Gentag på den anden side
Undersøg den modsatte side af munden på samme måde. Det er vigtigt at kontrollere begge sider, da skader kan være forskellige fra side til side.
Områder der kræver særlig undersøgelse
Hvis hesten åbner munden, kan du måske også se en del af tungen og kindslimhinden, men det er ikke en tilstrækkelig undersøgelse. Hvis du har mistanke om skader på tungen eller længere inde i munden så bør hesten undersøges af en dyrlæge.
En grundig mundundersøgelse kræver ofte et mundspekulum og evt. beroligelse.
Hvis du finder rødme og sår
Finder du rødme, sår, eller andre typer skader, er hestens mund blevet skadet.
Hesten bør ikke rides eller køres med bid, før skaden er helet.
Samtidig bør du finde årsagen til skaden. Overvej blandt andet:
Passer biddet og resten af udstyret korrekt?
Hvorfor giver ridningen eller kørestilen for stort pres på tøjlen?
Sidder skaderne på begge sider af munden, eller kun på den ene?
Hvorfor opstår bidskader?
Bidskader opstår, når vævet i hestens mund udsættes for mere belastning, end det kan tåle.
Belastningen kommer fra samspillet mellem hånden der holder tøjlen, biddet og hestens mund, og den måde hesten rides eller køres på.
Derfor bør man altid undersøge hvorfor tilpasning, udstyr og brug af tøjlen giver problemer for hesten.
Rytteren skaber pres i hestens mund ved at holde tøjlen. Hvis presset er for hårdt opstår der skader. Hvis bid har udveksling (stangbid) mister rytteren fornemmelsen af presset der udøves i hestens mund. Det gør det sværere for rytteren at vurdere presset, som rytterens hånd forårsager i hestens mund.
I nogle tilfælde hænger mundskader sammen med mentalt pres eller fysiske problemer hos hesten. For eksempel kan halthed og rygsmerter få hesten til at ændre sin bevægelse, og lægge mere vægt på forparten for at aflaste et ømt eller smertefuldt område et andet sted i kroppen. Hvis rytteren samtidig fastholder tøjlen for hårdt, kan belastningen på biddet øges og dermed øge risikoen for mundskader.
Et regelmæssigt mundtjek er en enkel måde at holde øje med hestens velfærd og opdage problemer, før de udvikler sig.
Når en hest presses mentalt eller fysisk under ridning eller kørsel vil den forsøge at afværge presset på forskellige måder, eksempelvis at åbne munden, bevæge hovedet op og ned, lægge sig hårdere på biddet, eller ved andre typer konfliktadfærd. Afhængigt af den udløsende årsag og typen af afværgeadfærd øges risikoen for at hesten bider sig selv, eller at der opstår tryksår.
Hvordan ser bidskader ud?
Næsten alle bidskader skyldes et vedvarende eller for stort tryk fra biddet mod mundens bløde og følsomme væv. Skaderne udvikler sig ofte gradvist, og kan forværres, hvis hesten fortsat rides eller køres med bid, før vævet er helet.
Typiske tegn på bidskader er rødme og sår. Den mest almindelig type bidskade er tryksår. Disse bløder ikke, selv om vævet er beskadiget.
Tryksår med sårskorpe (rød pil), rødme efter for hårdt tryk på slimhinde (blå pile), hvidt arvæv efter ophelet skade (orange pil)
Man kan også nogle gange finde tegn på tidligere skader, for eksempel hvidligt arvæv, og v-formede sprækker (”splits”) på indersiden af mundvigen efter dybere skader.
Kronisk sprække i hestens mund (”split”) med sår i bunden (se pil).
Blod i munden under ridning eller kørsel
Blod i munden under ridning eller kørsel skyldes oftest, at hesten har bidt sig i tungen eller kindslimhinden. Det er en anden type skade end de tryksår, der opstår som følge af belastning fra biddet.
Heste bider normalt ikke sig selv i munden. Når det sker, er det ofte et tegn på, at hesten har været udsat for en mental og/eller fysisk belastning, hesten har forsøgt at reagere på. Kraftig uro og afværgeadfærd kan i nogle tilfælde føre til, at hesten bider sig selv så hårdt at vævet i munden bløder begynder at bløde.
Det er ikke normalt at en hest bider sig selv og bløder ud af munden. Når det sker er det ofte tegn på, at hesten har været udsat for en belastning eller et pres, som har fået hesten til at bide sig selv.
Gør mundskader ondt?
Ja. Mundskader er smertefulde for hesten.
Vævet i hestens mund er meget følsomt og indeholder mange sanse- og smertereceptorer. Det gør hesten i stand til at sortere sit foder, og reagere hurtigt, hvis noget beskadiger mundens væv.
Når der opstår skader som følge af tryk fra bid under ridning eller kørsel, vil hesten opleve smerte. Selv mindre skader er ubehagelige, og gentagen belastning kan forværre skaden og forlænge helingen. Skader skal derforafhjælpes med det samme.
Hvis din hest ikke står stille ved eftersyn af munden
De fleste heste kan uden problemer få undersøgt munden for bidskader. De er jo allerede vant til, at der berøres de samme områder, når de får pålagt trense og bid.
Nogle heste har dog brug for tid til at vænne sig til, at et mundeftersyn ikke gør ondt eller er ubehageligt. Tag dig derfor god tid, og sørg for at hesten føler sig tryg under hele undersøgelsen. En rolig og tillidsfuld håndtering er vigtig for både hestens og menneskets sikkerhed.
Hvis din hest ikke kan vænnes til eftersyn på en rolig og tryg måde, bør du søge hjælp hos en fagperson med erfaring i hesteadfærd og træning. Ved hjælp af positive træningsmetoder, inklusiv positiv forstærkning, kan hesten lære at stå stille og føle sig tryg under mundeftersyn.
Referencer:
Uldahl, M.; Clayton, H.M. Lesions associated with the use of bits, nosebands, spurs and whips in Danish Competition Horses. Equine Veterinary Journal, 2018.
Uldahl, M.; Bundgaard, L.; Dahl, J.; Clayton, H.M. Pre-Competition Oral Findings in Danish Sport Horses and Ponies Competing at High Level. Animals, 2022.
Uldahl, M.; Bundgaard, L.; Dahl, J.; Clayton, H.M. Assessment of Skin and Mucosa at the Oral Commissures to Assess Pathology from Bit Wear: The Oral Commissure Assessment Protocol (OCA) for Analysis and Categorisation of Oral Commissures. Animals, 2022.
Christensen, J.W.; Uldahl, M. Oral Behaviour During Riding is Associated with Oral Lesions in Dressage Horses, -A Field Study. Applied Animal Behaviour Science, 2024.
Uldahl, M.; Mellor, D. Regulatory Integrity and Welfare in Horse Sport: A Constructively Critical Perspective. Animals, 2025.
Læs også:
